|
|
Racen´s
historie og udseende
West Highland White Terrier
Historie:
Den lille West Highland White Terrier, der i daglig tale går under
navnet »Westien«, stammer fra det skotske højland. I 1800 tallet
kaldte man alle terrier for Skotske terrier.
Indtil 1917 blev racerne parret indbyrdes, og man mener således at
det er årsagen til at man idag, på nogen westier, kan finde enkelte
sorte hår og, eller en gullig stribe hen over ryggen.
Man anvedte Westien til jagt af alle former for småvildt sammen med
sine »slægtninge« Skotsk Terrier, Carin Terrier og Sky Terrieren.
Det gjorde man fordi disse hunde var særdeles hårdføre og
udholdende. Og da kilmaet i højlandet jo er råt og koldt, fyldt med
klipper samt ujævt terrænet, fandt man disse hunde perfekte til
formålet.
Racen kom på banen i slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev
kaldt for en Poltalloch Terrier efter den mand, der havde udviklet
den – colonel Edward Donald Malcolm of Poltalloch. På det tidspunkt
var farven ikke hvid men holdt i brune og røde nuancer. Hvis der
blev født hvide hvalpe, blev de aflivet, for de var nok ikke raske!
Men det fortælles, at colonel Edward Donald Malcolm på en jagt
mistede en af sine hunde, angiveligt fordi den blev skudt ved en
fejltagelse, da den havde de samme farvenuancer som det vildt, der
den pågældende dag blev drevet jagt på. Herefter valgte Malcolm de
hvide hvalpe fra, men denne gang ikke til aflivning men derimod til
avl, og det skulle være starten på den Westie, vi kender i dag.
Naturligvis er der sket en del ændringer gennem de forløbne 100 år,
men det er stadig modellen fra dengang, som beskrives i
racestandarden af i dag.
West Highland White
Terrier
Helhedsindtryk:
Westien er en munter og livlig hund.Tilpasser sig enhver familie og
livsform uden problemer. Den elsker børn og er trofast overfor sin
ejer.
Westien er yderst selvbevidst og ikke så let at imdpornere.Den er
med sit kønne, frække udseende en fryd for sjæl og øje.
Signalement:
Westien har et kraftigt hoved med en stærk og markeret overgang
mellem snude og pande.
Den har små trekantede stritører, små sorte, frække øjne og en stor
sort næse. Helhedsindtrykket af hovedet skal være rundt, og hovedet
skal være vel anbragt på halsen, så det giver hunden et stolt udtryk
og en god balance.
Kroppen er kort og benene kraftige. Halen er ikke for lang, og den
bæres lige op. Bagpartiet er kraftigt, og fronten er forholdsvis
smal og lige. Pelsen er ren, hvid og dobbelt med kort, blød underuld
og kraftig, grov overpels.
Bevægelserne skal være kraftfulde og fri, så hunden ubesværet kan
boltre sig i al slags terræn.
|
Her
ses Tulle
kennel 2008/2009